INTERNE REGLER OM KONTROL FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASKNING AF PENGE

FOR

Rose Advokater /v Caspar Rose
Charlottenlund Stationsplads 2
2920 Charlottenlund
CVR nr. 25 86 33 13
Udarbejdet 4. december 2020

1. Generelt.
Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge har været gældende for pengeinstitutter m.v. siden 1. juli 1993. Med virkning fra 1. august 2002 er advokater nu også omfattet af lovgivningen mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, jfr. lovbek. nr. 1022 af 13. august 2013 med senere ændringer (Hvidvaskloven) og bekendtgørelser.

Hvidvaskning kan generelt beskrives som handlinger og fortielser med det formål at ændre identiteten af penge eller andre formuegoder, der er erhvervet ved overtrædelse af straffeloven, således at pengene/formuegoderne fremstår som kommende fra lovlig kilde.

www.advokatsamfundet.dk har Advokatrådet offentliggjort vejledninger rettet mod advokater vedrørende hvidvaskloven, og Finanstilsynet har udstedt hvidvaskvejledning, nr. 9184 af 24. april 2013, som kan læses på www.finanstilsynet.dk, hvor kapitel 19 er særlig møntet på advokater, der udøver advokatvirksomhed.

Advokat Caspar Rose er den ansvarlige partner i spørgsmål i relation til hvidvaskloven og forordningerne om finansielle sanktioner.

2. Skriftlige interne regler og rapporteringspligt
De virksomheder der er omfattet af loven skal udarbejde skriftlige, interne regler om betryggende kontrol- og kommunikationsprocedurer samt uddannelses- og informationsprogrammer for medarbejderne. Alle medarbejdere skal således gøres bekendt med de pligter der fremgår af lovgivningen mod hvidvaskning af penge. Der henvises til bilaget.

Hvis der opstår mistanke om, at klientens henvendelse har eller har haft tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering, skal forholdet undersøges nærmere. Hvis mistanken ikke kan afkræftes kan advokaten have pligt til foretage indberetning til Advokatsamfundet eller Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØIK).

Advokaten skal tillige være opmærksomme på reglerne om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.

3. Sager omfattet af hvidvaskloven
Advokater er omfattet af hvidvaskloven i følgende sager, jf. hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 13 og 14:

”13) Advokater, når de deltager med bistand ved planlægning eller udførelse af transaktioner for deres klienter i forbindelse med

a) køb og salg af fast ejendom eller virksomheder,
b) forvaltning af klienters penge, værdipapirer eller andre aktiver,
c) åbning eller forvaltning af bank-, opsparings- eller værdipapirkonti,
d) tilvejebringelse af nødvendig kapital til oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder, eller
e) oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder.

14) Advokater, når de på deres klients vegne og for dennes regning foretager en finansiel transaktion eller en transaktion vedrørende fast ejendom.”

Omvendt er følgende forhold generelt ikke omfattet af Hvidvaskloven:

Rådgivning af forbrugere:

  • medmindre sagen er omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 13, litra a-c, eller nr. 14.

Retssager m.v.:  

Ejendomsadministration:

  • Sædvanlig ejendomsadministration er ikke omfattet af hvidvaskloven.

4. Kundelegitimation og identifikation.
Et vigtigt led i bekæmpelsen af hvidvaskning af penge m.v. er, at advokaten kender identiteten af den, der henvender sig til advokaten for at søge rådgivning eller anden form for bistand, f.eks. i forbindelse med betalingstransaktioner. Loven opstiller derfor en række legitimationsregler, som advokaten og ansatte, der handler på advokatens vegne, har pligt til at overholde. Denne pligt indebærer, at der stilles krav til, at klienten legitimere sig ved navn, adresse, cpr.nr. eller CVR nr. når der optages forretningsmæssig forbindelse. Legitimationsproceduren gennemføres ved forevisning af pas eller kørekort (billedlegitimation).

Virksomhedens ejer- og kontrolstruktur skal fastlægges og den/de eventuelle reelle ejere skal legitimeres. Der skal derfor udarbejdes diagram over virksomhedens ejer og kontrolstruktur. I det omfang der ikke gennem offentlige registre kan indhentes oplysninger om ejer- og kontrolstrukturen, må oplysningerne indhentes med bistand fra klienten eller bureauer, der udbyder virksomhedsoplysninger.

Virksomhedens reelle ejere, dvs. personer, der eventuelt gennem flere led ultimativt ejer mere end 25% af kapitalen og/eller stemmerettighederne i det selskab, som er klient, skal identificeres og legitimeres i overensstemmelse med den procedure, der gælder for fysiske personer, jf. ovenfor. Såfremt legitimation ikke mindst omfatter navn, adresse og cpr.nr. eller CVR nr., må klientforholdet ikke indledes og økonomiske transaktioner ikke gennemføres.

Identitetsoplysningerne noteres, legitimationspapirerne kopieres/scannes og oplysningerne opbevares på sagen eller i klientstamkortet.

5. Fuldmagtsforhold:
Det skal fastslås, om klienten handler på egne vegne eller på vegne af en anden. Hvis et opdrag kommer i stand ved, at direktøren for et selskab retter henvendelse på vegne af selskabet, foreligger der et fuldmagtsforhold, jf. hvidvasklovens § 15. Handler klienten på vegne af en anden person eller virksomhed, skal den reelle klient identificeres og legitimeres.

Fuldmægtigens identitet skal klarlægges på baggrund af en risikovurdering. Klarlægning af identiteten indebærer, at der – medmindre en risikovurdering måtte føre til andet – ikke er nogen forpligtelse til at gennemføre en egentlig legitimationsprocedure i forhold til fuldmægtigen. Hvis det f.eks. er en medarbejder hos virksomheden, kan virksomhedens hjemmeside, et visitkort m.v., ud fra en risikovurdering være tilstrækkeligt.

Det skal sikres, at fuldmægtigen er beføjet til at rette henvendelse på vegne af den reelle klient. Dette kan eksempelvis ske ved forevisning af en fuldmagt, en vurdering af, om pågældende handler ifølge stillingsfuldmagt, og i sager, hvor tegningsreglerne skal iagttages, at disse er overholdt.

6. Skærpede legitimationskrav:
Hvis en klient eller baggrunden for en klients henvendelse i sig selv medfører en øget risiko for hvidvask og terrorfinansiering, skal der ud fra en risikovurdering stilles yderligere krav til legitimationen end nævnt i hvidvasklovens § 12.

Det følger af hvidvasklovens § 19, at der skal træffes yderligere foranstaltninger, såfremt klienten ikke har været til stede for at legitimere sig.

Såfremt klienten er en politisk udsat person bosiddende i et andet land, jf. hvidvasklovens § 19, stk. 4, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, skal der iværksættes skærpede foranstaltninger.

7. Risikobaseret legitimation:
Der kan gennemføres risikobaseret legitimation af klienter, som advokaten kender personligt.

Der kan endvidere gennemføres risikobaseret legitimation af de reelle ejere af en virksomhed under forudsætning af, at den sagsansvarlige advokat har et godt kendskab til de reelle ejere, og under forudsætning af, at virksomheden har været klient hos advokaten i mere end 3 år, og pågældende har været reelle ejere af virksomheden i mindst samme periode. Hvis kravet om godt kendskab til en reel ejer kun gælder nogle af de reelle ejere, kan legitimationen ikke gennemføres risikobaseret.

8. Genbrug af legitimation
Udgangspunktet i hvidvaskloven er, at pligtsubjekter, f.eks. advokater, egenhændigt skal indhente legitimationsoplysninger og kræve forevisning af legitimation, også selv om andre pligtsubjekter har eller skal gennemføre samme legitimationsprocedure.

9. Overvågning af kundeforholdet og opdatering af oplysningerne om klienten
Klientforholdet skal løbende overvåges, og det skal kontrolleres, at de transaktioner, som advokaten bistår med planlægning eller udførelse af, fremstår logiske og naturlige i forhold til formålet med forretningsforbindelsen.

Såfremt der i forbindelse med sagsbehandlingen konstateres forhold, der kan have tilknytning til hvidvask eller terrorisme, skal dette noteres, jf. hvidvasklovens § 6, jf. § 23, stk. 2.

Det skal løbende kontrolleres, at de indhentede identitetsoplysninger er ajourførte. For virksomheders vedkommende er det særligt vigtigt løbende at få afklaret evt. ændringer i virksomhedens ejer- og kontrolstruktur.

10. Opbevaring af identitetsoplysninger og dokumenter m.v..
Identitetsoplysninger vedrørende klienter opbevares i mindst 5 år efter at klientforholdet er ophørt. For så vidt angår betalingstransaktioner, skal registreringer og dokumenter vedrørende disse opbevares i mindst 5 år efter at transaktionen er gennemført.

I løbende sager for klienten opbevares identitetsoplysninger, kopi af legitimationspapirer, notater m.v.

i en sag oprettet særskilt til dette formål. I notaterne skal der være henvisninger til de relevante journalnumre og sager, som har givet anledning til udarbejdelsen af disse.

Såfremt klientrelationen er etableret i forbindelse med bistand i én konkret sag kan identitetsoplysninger, kopi af legitimationspapirer, notater m.v. i stedet opbevares på klientstamkortet.

11. Tavshedspligt
Advokaten og medarbejdere er forpligtet til at hemmeligholde, at der er givet oplysninger til

Advokatsamfundet/Statsadvokaten for Økonomisk Kriminalitet eller at der er iværksat en undersøgelse om hvidvaskning af penge eller lignende.

Oplysninger der i god tro gives til Advokatsamfundet/Statsadvokaten for Økonomisk Kriminalitet anses ifølge loven ikke for et brud på advokatens almindelige tavshedspligt i klientforhold eller som brud på tavshedspligten i forhold til lovgivningen i øvrigt.

12. Ansvar
Overtrædelse af reglerne i hvidvaskloven straffes med bøde. Ved særlig grove eller omfattende forsætlige overtrædelser kan straffen stige til fængsel i op til 6 måneder. Medvirken til hvidvask af penge kan straffes med fængsel i op til 6 år efter straffelovens § 290, mens medvirken til finansiering af terrorisme kan straffes med fængsel indtil på livstid efter straffelovens § 114.

Desuden kan advokaten sanktioneres for overtrædelse af de advokatetiske regler, der regulerer en række identiske problemstillinger.

 

Rose Advokater v/ Caspar Rose

Caspar Rose
Partner

 

 

BILAG:

INSTRUKS TIL ALLE MEDARBEJDERE

1. Klientens henvendelse til advokat:
I forbindelse med oprettelse af en sag for en ny klient skal der sikres følgende oplysninger:

  • klientens navn, adresse og CPR.nr. eller CVR.nr.
  • klienten skal legitimere sig f.eks. ved kopi af førerbevis, pas eller anden sikker legitimation.

For selskabers vedkommende f.eks. ved udskrift fra CVR-registeret.

 

2. Modtagelse af penge:
I forbindelse med modtagelse af penge såvel som eksisterende klienter skal advokaten sikre sig identitetsoplysninger på den der har indbetalt/overført beløbet i form af navn, adresse og cpr.nr./CVR.nr.

3. Udbetaling/overførsel af penge:
I forbindelse med udbetaling eller overførsel af penge fra en klientkonto skal der til betalingsmodtageren ligeledes fremsendes oplysninger, således at modtageren har identitetsoplysninger på den der har indbetalt til klientkontoen.

4. Afslutning af sagen/arkivering:
Klientens identitetsoplysninger skal opbevares i minimum 5 år efter klientforholdets afbrydelse. Identifikationsoplysningerne skal derfor opbevares enten på sagen eller på anden betryggende vis i minimum 5 år. Det samme gælder dokumentation og registrering angående betalingstransaktioner.

5. Makulering af arkivsager:
Makulering må tidligst ske 5 år efter klientforholdet er ophørt, med mindre identitetsoplysningerne opbevares på anden betryggende vis.

 

Rose Advokater v/Caspar Rose